En varmepumpe luft til luft henter varme fra udeluften og blæser den ind i boligen som varm luft. Den egner sig bedst til at varme de rum op, som ligger åbent ud til indedelen, enten som supplement til din nuværende varme eller som primær rumvarme i en bolig, hvor luften kan nå rundt. Om den passer til dig, afhænger mindre af antallet af kvadratmeter og mere af isolering, planløsning og hvilke rum du vil have varme i. Den laver ikke varmt brugsvand.
Hvad er en luft til luft varmepumpe, og hvordan virker den?
Anlægget består af to dele: en udedel, der står uden for huset, og en indedel, der hænger på en væg indenfor. De er forbundet med to tynde rør med kølemiddel, og en kompressor, der bruger strøm, driver processen. Udedelen trækker varme ud af udeluften, og indedelen afgiver varmen til luften i rummet. Bolius sammenligner det med et køleskab, bare med varme i stedet for kulde (Bolius).
To ting er gode at have på plads fra starten:
- Den giver rumvarme, ikke varmt vand. Anlægget kan ikke opvarme brugsvand, og det kan heller ikke forsyne radiatorer eller gulvvarme (SparEnergi, opdateret 14.04.2026). Din elvandvarmer eller anden løsning til det varme vand skal altså blive.
- Varmen kommer ud, hvor indedelen sidder. Derfra breder den sig til resten af boligen, så godt som planløsningen tillader.
Supplement eller primær rumvarme?
Som supplement tager varmepumpen en stor del af opvarmningen i stuen og de rum, der ligger åbent ud til den, mens elradiatorer eller en anden varmekilde klarer de rum, luften ikke når. SparEnergi beskriver løsningen som oplagt til sommerhuse og som supplement i helårshuse, især hvis du ikke har et vandbårent varmesystem, og som et alternativ til elpaneler (SparEnergi).
Skal den være primær rumvarme, stiger kravene. Varmen skal kunne nå alle de rum, du bruger, også på de koldeste dage. Bolius advarer om, at det i et almindeligt hus i praksis kan være svært at få nok varme ud af en luft-til-luft-løsning alene (Bolius). Rollen skal derfor afklares, før du vælger anlæg.
Er din bolig egnet?
Fire forhold siger mere om egnethed end boligens størrelse:
- Isolering. Jo bedre huset holder på varmen, jo mindre skal varmepumpen yde, og jo lettere er det for varmen at nå ud i de fjerne hjørner.
- Din nuværende varmekilde. Varmer du i dag med elradiatorer eller elpaneler, er luft-til-luft et oplagt sted at starte, fordi du ikke skal have radiatorer eller gulvvarme. Har du allerede radiatorer med vand, kan anlægget stadig supplere i udvalgte rum, men det kan ikke kobles på radiatorerne.
- Ruminddeling og åbninger. Varmen breder sig mest, hvor der er direkte forbindelse eller åbne døre, og mindst, hvor der er isolerede skillevægge og døre, som holdes lukket (SparEnergi).
- Plads udenfor. Udedelen skal have en plads på grunden, hvor støjen kan holdes inden for grænsen mod naboen, som er højst 35 dB i skel (SparEnergi). Mere om det under støj længere nede.
Adskilte rum kræver en anden vurdering end et åbent rum
Indedelen sidder normalt i husets største rum, typisk stuen, og den varme luft kan have svært ved at nå værelser bag lukkede døre (Bolius). Et åbent køkken-alrum er derfor en helt anden opgave end en lang gang med soveværelse, børneværelser og kontor. Skal de adskilte rum også have varme fra varmepumpen, er der to veje: Du accepterer, at de rum beholder deres egen varmekilde, eller du får vurderet en løsning med flere indedele, som gør anlægget dyrere.
Oplysninger, du bør have klar
Når du beder om tilbud, bliver vurderingen bedre, hvis du kan oplyse:
- boligtype, byggeår og opvarmet areal
- hvordan huset er isoleret, og om der er efterisoleret eller skiftet vinduer
- nuværende varmekilde og løsning til varmt vand
- planløsningen, gerne som en skitse, der viser hvilke rum der er åbne mod hinanden
- hvilke rum du vil have varme i, og om anlægget skal være supplement eller primær varme
- forslag til placering af inde- og udedel, gerne med billeder
Hvilken størrelse passer til 50, 100 eller 150 m²?
Arealet er et fint udgangspunkt, men det er ikke et facit. To huse med samme antal kvadratmeter kan have vidt forskelligt varmebehov, fordi isolering, vinduer, loftshøjde og planløsning er forskellige. Derfor giver vi ingen faste kW-anbefalinger ud fra m². Brug afsnittene her som pejlemærker, og lad en fagperson dimensionere anlægget ud fra din konkrete bolig, før du vælger model.
Luft til luft varmepumpe 50 m2
I en bolig på omkring 50 m², fx et anneks eller et mindre sommerhus, er chancen større for, at én indedel kan dække de rum, du bruger mest, hvis rummene ligger åbent ud til hinanden. Planløsningen betyder stadig meget: Er soveværelset adskilt fra stuen af en dør, der er lukket om natten, bliver det ikke nødvendigvis varmt.
Tænk også over, hvad anlægget skal bruges til. Fuld opvarmning hele året er en anden opgave end supplement til elvarme eller at holde et sommerhus frostfrit. Til det sidste bør varmepumpen kunne indstilles til en fast temperatur på 8-12 °C (SparEnergi).
Luft til luft varmepumpe 100 m2
Ved omkring 100 m² bliver det tydeligt, at det samlede areal ikke fortæller, om varmen når de rum, du vil have varme i. Et hus med stue og køkken i ét stort rum fordeler varmen helt anderledes end et hus, hvor stuen ligger for sig, og tre værelser ligger langs en gang.
Stil dig selv spørgsmålet: Hvor stor en del af huset ligger åbent ud til det sted, hvor indedelen kan sidde? Resten skal enten have sin egen varmekilde, eller også skal der vurderes flere indedele.
Luft til luft varmepumpe 150 m2
I et hus på omkring 150 m² er der brug for en konkret vurdering af tre ting: varmebehovet, altså hvor meget varme huset taber på en kold dag, varmefordelingen, altså hvilke rum luften kan nå, og rollen som supplement eller primær varme. Jo større huset er, jo flere indedele skal der til for at få varmen rundt (Bolius).
Her er det særligt vigtigt at afgøre, om varmepumpen skal aflaste din nuværende varme, eller om den skal bære opvarmningen alene. Svaret ændrer både antallet af indedele, placeringen og hvad du skal sammenligne i tilbuddene.
Placering, støj og daglig drift
Indedelen. Placeringen afgør, hvor godt luften bliver fordelt. Ifølge Bolius sidder indedelen bedst mindst 1½ meter oppe på væggen, og en god model sender den varme luft ned mod gulvet, fordi varm luft stiger op (Bolius). Luftstrømmen kan føles som træk (Bolius), og indedelen kan afgive en svag susen (SparEnergi), så den skal helst ikke sidde for tæt på sofaen eller spisebordet.
Udedelen og støj. Udedelen må højst støje med 35 dB i skellet til naboerne (SparEnergi). Tænk både på din egen og naboens terrasse og soveværelse, og sammenlign støjdata for inde- og udedel på energimærket, når du vælger model (Bolius).
Daglig drift. I hverdagen handler det om at vælge temperatur og driftsform og lade anlægget køre jævnt. Mange modeller kan styres fra mobilen eller med en timer. Følg producentens anvisninger for rengøring af indedelen, og aftal et årligt eftersyn med installatøren. Afhængigt af hvor meget kølemiddel anlægget indeholder, kan et årligt eftersyn af kølekredsen være et krav (SparEnergi).
Fordele og begrænsninger ved luft-til-luft
Fordele
- Kræver ikke radiatorer eller gulvvarme og kan derfor erstatte eller aflaste elpaneler.
- Fleksibel rumopvarmning: Du kan styre temperaturen i de rum, anlægget dækker.
- Nogle modeller kan også køle om sommeren. Bruger du den til køling, stiger elforbruget (Bolius).
Begrænsninger
- Varmen fordeles med luft fra indedelen, så rum bag lukkede døre får mindre.
- Den laver ikke varmt brugsvand og kan ikke kobles på radiatorer eller gulvvarme.
- Ydelsen falder, når det er meget koldt udenfor (Bolius). Vælg derfor en model, der kan klare lange, kolde perioder ved fx -10 °C (SparEnergi).
Vælg en model med energimærke A+ eller bedre, som opfylder EU's ecodesignkrav. Har kølemidlet en lav klimapåvirkning (GWP under 150), er energimærke A tilladt. Den største besparelse får du med A+++ (SparEnergi).
Luft til luft eller luft til vand?
Forskellen ligger i, hvordan varmen afleveres. Luft til luft varmer luften i rummet direkte via indedelen. Et luft-til-vand-anlæg afleverer i stedet varmen til husets vandbårne varmesystem, altså radiatorer eller gulvvarme, og kan også lave varmt brugsvand.
Har du et vandbårent system og vil erstatte hele din opvarmning, er det derfor ofte den anden type, du skal se på. Læs om funktion og egnethed i vores guide til luft til vand-varmepumper, og se priser på luft til vand, hvis du vil sammenligne økonomien.
Hvad koster en luft til luft varmepumpe?
Prisen afhænger af valget af anlæg, antallet af indedele og boligens forhold, fx hvor inde- og udedel skal sidde, og hvor let der er adgang. SparEnergi angiver, at du kan få et anlæg inkl. installation for 15.000-30.000 kr. (SparEnergi, opdateret 14.04.2026). Du må ikke selv montere anlægget, fordi samlingen af kølekredsen skal udføres af en autoriseret køletekniker (Miljøstyrelsen). Hvad prisen dækker, og hvad der kan give tillæg, gennemgår vi i guiden om luft til luft varmepumpe pris inkl. montering.
Næste skridt: Få vurderet løsningen og sammenlign tilbud
Til en faglig vurdering er det nyttigt at kunne oplyse:
- boligens areal og isolering
- planløsning, og hvilke rum der er åbne mod hinanden
- din nuværende varmekilde og løsning til varmt vand
- hvilke rum du vil have opvarmet, og om anlægget skal være supplement eller primær varme
Størrelse og placering bør altid bero på boligens konkrete forhold, ikke kun på antallet af kvadratmeter. Udfyld formularen på tjekvarmepumpe.dk, så kan du indhente og sammenligne tilbud fra installatører på samme grundlag.